JobRaahGet matched free

Jobs

SKAKO Concrete - Master Planner

GML A/S · Faaborg, Denmark · On-site

Posted Aug 31, 2026

Apply with JobRaah

Sign up free: we match you to jobs like this, tailor your application and fill the form. 2 free applications every day.

Kan du skabe det samlede overblik over projekter, kapacitet og prioriteringer i en international projektforretning? Motiveres du af at omsætte mange samtidige aktiviteter til én realistisk plan og af at skabe et stærkt beslutningsgrundlag på tværs af organisationen? SKAKO Concrete oplever i disse år en markant stigning i efterspørgslen på sine kvalitetsløsninger, som indgår i industriel betonproduktion og infrastrukturprojekter verden over. Det øgede aktivitetsniveau og en voksende projektportefølje stiller større krav til tværgående planlægning, kapacitetsstyring og prioritering. Derfor etableres nu en ny nøglefunktion som Master Planner. Din rolle Som Master Planner hos SKAKO Concrete får du ansvaret for at etablere, drive og vedligeholde den samlede masterplan for den aktive projektportefølje. Du bliver bindeleddet mellem Project Management, Engineering, Procurement, Production og Sales og skaber et fælles overblik, der gør organisationen i stand til at prioritere realistisk og handle i tide. Dit fokus er udarbejdelsen af den tværgående plan, kapaciteten og de afhængigheder, der opstår mellem projekterne. Med data, struktur og tæt dialog synliggør du belastning, ressourcekonflikter og flaskehalse, så ledere og projektansvarlige kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. En vigtig del af rollen bliver samtidig at etablere og drive en månedlig S&OP proces, der forbinder salgsforventninger, projektportefølje og tilgængelig kapacitet. Du bliver en del af en projektorganisation med høj faglighed og stor erfaring. Rollen har en bred kontaktflade i organisationen og refererer til Head of Projects. men et tydeligt mandat til at skabe overblik, at koordinere og skabe en stærkere fælles planlægningspraksis samt fremlægge anbefalinger og beslutningsgrundlag. Dine primære opgaver omfatter bl.a.: · Etablere, vedligeholde og opdatere den samlede masterplan for aktive projekter · Skabe transparens omkring kapacitet, belastning, afhængigheder og ressourcekonflikter · Identificere flaskehalse og facilitere rettidige prioriteringer på tværs af projekter · Drive tværgående planlægningsmøder og sikre tydelige beslutninger og systematisk opfølgning · Sikre ensartet fremdriftsrapportering og et fælles, pålideligt datagrundlag · Understøtte standardisering af projektfaser, milepæle og planlægningsprincipper · Etablere og facilitere den månedlige S&OP proces · Bidrage til realistiske leveringstider og kapacitetsvurderinger i forbindelse med større tilbud · Konvertere forecast salgsprojekter til egentlig kapacitetsbelastning i de enkelte afdelinger. Din profil Du har erfaring med projektplanlægning fra en ordreproducerende og projektorienteret virksomhed, hvor Sales, Engineering, Procurement og Production skal spille tæt sammen. Du er vant til at arbejde med komplekse planer og kan omsætte mange input til et klart, robust og anvendeligt beslutningsgrundlag. Du arbejder struktureret og analytisk, men lykkes først og fremmest…